Til Forældre

Børn i alderen 0-18 år, i almen- og specialområdet med og uden diagnoser, deres forældre og andre voksne omkring barnet.

Den børneterapeutiske indsats

Vi arbejder ud fra, hvad der giver mening og motiverer barnet, samt bruger aktivitet som mål og middel. Vi tager udgangspunkt i, hvor barnet er i sin udvikling, og hvad næste skridt i udviklingen er. Vi benytter barnets ressourcer og det de er gode til, for at understøtte de udfordringer eller vanskeligheder der er. Alle er forskellige, og det er derfor vigtigt altid at være nysgerrig på, hvad der er årsagen til barnets eller omgivelsernes udfordringer og derudfra graduere og tilpasse aktiviteten og indsatsen.

Råd og vejledning gennem konsultative indsatser præger størstedelen af vores arbejde. Vi varetager derudover træning og genoptræning af daglige færdigheder hos børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade, færdighedstab, indlæringsvanskeligheder, forsinket udvikling, psykiske lidelser mm.

Den børneterapeutiske indsats relaterer sig til de fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Det kan f.eks. handle om barnets almene udvikling, sensoriske bearbejdning, følelsesmæssige regulering, kropslige bevægelse, kommunikation, motivation og spisning.
Vi starter med at undersøge, observere og tale med barnet, dets familie samt andre voksne omkring barnet. Med udgangspunkt i dette analyseres barnets og omgivelsernes ressourcer og udfordringer, hvilket danner grundlag for den efterfølgende indsats.

Eksempler på børns udfordringer

Sansebearbejdning:

Børn registrerer og bearbejder alle sanseindtryk de får i løbet af en dag. Det er forskelligt fra barn til barn, hvordan de bearbejder sanseindtryk. Nogle børn har brug for mange stimuli for at kunne holde opmærksomheden på det relevante og deltage hensigtsmæssigt i hverdagens aktiviteter. Andre børn tolerer kun et begrænset mængde stimuli for at kunne opretholde opmærksomheden for at deltage hensigtsmæssigt i hverdagens aktiviteter.

Udfordringer i forhold til sansebearbejdning kan have indflydelse på barnets generelle trivsel og hvordan barnet udvikler sig socialt, motorisk og mentalt, og barnet kan derfor have svært at indgå og deltage i hverdagens aktiviteter.

Eksempler på udfordringer i forhold til sansebearbejdning kan være:

Barnet virker klodset eller har brug for at læne sig op af ting eller mennesker
Barnet falder i staver og glemmer hvad det var i gang med eller var blevet bedt om at gøre
Barnet vender tøjet forkert eller bemærker ikke at det sidder skævt
Barnet har svært ved ændringer i rutiner og trives godt med forberedelse, genkendelighed og struktur
Barnet kan virke stædig og følsom overfor kritik
Barnet reagerer med at slå eller græde
Barnet reagerer på det der er sket i dagtilbud/skole, når det kommer hjem
Barnet har svært ved overgangen i årstider, f.eks. at gå fra langærmede til kortærmede bluser, vinterstøvler til sko osv.
De større børn kan mistrives f.eks. trækker de sig fra sociale sammenhæng, deltager ikke aktivt i undervisningen og har evt. meget fravær

Motorisk usikre børn:

Motorisk usikkerhed kan komme til udtryk ved at børn kan have svært ved dagligdags aktiviteter, som stiller krav til fin- og grovmotoriske færdigheder. Sammenlignet med andre børn i samme aldersgruppe har motorisk usikre børn væsentligt dårligere motoriske færdigheder. Børnene kan have vanskeligheder med finmotoriske- og grovmotoriske aktiviteter, når de skal tegne og skrive, i spisesituationer eller når de f.eks. ikke kan følge med jævnaldrende i leg og sportsaktiviteter. Denne gruppe børn italesættes ofte som klodsede, kluntede eller motorisk svage.

Motorisk usikre børn kan opleve nederlag i højere grad end andre, da børnene sammenligner sig med hinanden om hvem, der løber hurtigst eller tegner bedst og det kan have indflydelse på barnets generelle trivsel.

Eksempler på udfordringer hos de motoriske usikre børn kan være:

Børn der er lang tid om at komme op og gå
Børn der ikke cykler når de starter i skolen
Børn der ikke kan følge med de andre børn på legepladsen
Børn der holder sig tilbage fra fysiske aktiviteter
Børn der har problemer med balance
Børn der har svært ved at holde på bestik/blyant
Børn der har svært ved selv at tage tøj af/på

Selvregulering:

Selvregulering er en proces, som overstyrer de sædvanlige konsekvenser af en impuls fremfor at forhindre at impulsen fremkommer. Hvis barnet ikke kan regulere sig selv, vil det reagere på en bestemt situation på en vis måde, enten på grundlag af læring, vane eller tilbøjelighed, hvilket ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt i den givne kontekst. F.eks. oplever vi børn, der har svært ved at sidde stille, er urolige og udadreagerende.

Børn der er udfordrede med regulering kommer oftere i konflikter med andre børn eller voksne, har sværere ved at indgå i hensigtsmæssige relationer og kan ofte opleve at blive misforstået.

Eksempler på børn der er udfordret på regulering kan være:

Børn der er udadreagerende
Børn der har svært ved at mærke sult/mæthed
Børn der har svært ved at mærke kulde/varme
Børn der enten er for aktive eller for passive
Børn der har svært ved at sidde stille
Børn der har svært ved at deltage i sociale fællesskaber

Forældresamarbejde

Som børneterapeuter hjælper vi netværket omkring barnet med at få indblik i barnets behov. Vi kommer med konkret vejledning til, hvordan hverdagen og de fysiske rammer tilrettelægges og struktureres, så den imødekommer barnets behov bedst muligt og derved skaber udviklingsmuligheder for barnet.

Vi tager udgangspunkt i jeres barns udfordringer og de behov/ønsker I har som forælder. Vi giver råd og vejledning til, at I og andre voksne omkring barnet kan håndterer barnets udfordringer og hvordan I via struktur og ændringer i omgivelserne kan hjælpe barnet.

Vores indsatser understøtter børn og unge i at kunne deltage i læring og udvikling i faglige og sociale fællesskaber i dagligdagen. Indsatserne kan f.eks. være rettet mod børn og unge, der er udfordret i deres sansemotoriske udvikling eller som har et handicap.

Hjælpen foregår i tæt samarbejde med forældre og fagpersoner i barnets daglige omgivelser i hjemmet, dagplejen, institutionen og i skolen.

I vores indsats til det enkelte barn indgår vi i et forpligtende samarbejde med jer som forældre. Sammen med jer sætter vi fælles mål for barnet og det forventes, at hjemmet arbejder aktivt i dagligdagen med de mål, der sættes for indsatsen.